Om huset

Hemmet Aktivitets- & Kulturhus, Sdr.Viumvej 2 A, 6893 Hemmet

Hemmet Aktivitets- & Kulturhus er nybygget og blev indviet den 13. august 2011.

Hemmet Aktivitets- & Kulturhus er et samlingssted for kulturelle og selskabelige arrangementer. Huset kan lejes af alle der ønsker de perfekte rammer om festen.

Kulturhuset har en grundplan på 600 m2 samt en 50 m2 overdækket terrasse med nye bord-bænkesæt. Huset fremstår som et yderst moderne byggeri med lyse og venlige lokaler. Den gode akustik og behagelige rumventilation, samt moderne teknisk udstyr, gør det muligt at anvende huset til mange forskellige formål, så som private fester, foredrag, kurser, møder, koncerter og teaterforestillinger.

Huset kan lejes i forskellige størrelser. Se mere herom under ’Udlejning og priser’.

Der er borde og stofbeklædte stole samt service til 150 spisende gæster. Der er runde borde til 90 gæster.
Køkkenet er moderne og særdeles funktionelt med nye industri-maskiner. Der er gode muligheder for køle- og frysefaciliteter samt god plads til anretning af maden.
I den store lyse foyer er der høje runde borde samt to sofaer. Fra foyeren er der adgang til den overdækkede terrasse.
De pæne og rene toiletter findes i foyeren. Her findes også et handicaptoilet samt en stor garderobe.  

Hemmet Aktivitets- & Kulturhus er omkranset af græsarealer, der frit kan anvendes til boldspil mv.
Der er en god legeplads til børn i alle aldre samt bålhytte og shelters. 
Indendørs kan der bl.a. lånes bordtennis og bordfodbold.  Spørg udlejer.   

Huset er ligeledes handicapvenligt med brede døre og stort handicaptoilet.

Foran kulturhuset er der gode parkeringsforhold på asfalteret parkeringsplads.

Se billeder af huset ude og inde under ’Faciliteter’ og ’Galleri’.